Sikker opbevaring af kemikalier: SDS punkt 7 og regler

Lær at tolke sikkerhedsdatabladets punkt 7 for korrekt kemikalieopbevaring. Se regler for kemikalieskabe, sammenopbevaring og Arbejdstilsynets krav her.

Uforsvarlig opbevaring af kemiske stoffer på arbejdspladsen udgør en markant risiko for ulykker, brand, eksplosion og sundhedsskader fra dampe eller lækager. For at skabe et sikkert arbejdsmiljø er sikkerhedsdatabladet (SDS) det primære opslagsværk. Særligt punkt 7 – *Håndtering og opbevaring* – fastlægger de nødvendige forholdsregler for, hvordan et produkt skal placeres, sikres og ventileres.

Her gennemgår vi, hvordan du omsætter oplysningerne i punkt 7 til praksis, hvilke krav Arbejdstilsynet og brandmyndighederne stiller, og hvordan du vælger det rette kemikalieskab.

Hvad fortæller sikkerhedsdatabladets punkt 7?

Punkt 7 i et REACH-kompatibelt sikkerhedsdatablad er opdelt i tre underpunkter, hvor underpunkt 7.2 specifikt behandler *Betingelser for sikker opbevaring, herunder eventuel uforenelighed*.

Når du læser punkt 7.2, skal du være særligt opmærksom på følgende oplysninger:

Oplysningerne i punkt 7 skal altid læses i sammenhæng med punkt 10 (*Stabilitet og reaktivitet*), hvor de kemiske reaktionsmønstre uddybes.

Lovkrav i Danmark: Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen

I Danmark er reglerne for opbevaring af kemikalier reguleret gennem flere instanser, primært Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) samt Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for brandfarlige væsker og gasser.

Arbejdstilsynets krav

Arbejdstilsynet stiller krav om, at enhver virksomhed, der anvender eller opbevarer farlige stoffer, skal udarbejde en kemisk risikovurdering. Denne vurdering skal indgå som en integreret del af arbejdspladsvurderingen (APV). Risikovurderingen skal blandt andet tage stilling til:

Brandmyndighedernes regler

Hvis du opbevarer brandfarlige væsker (CLP-farekategori Flam. Liq. 1, 2 eller 3), gælder Beredskabsstyrelsens Tekniske Forskrifter. Mængden af brandfarlige væsker, der må stå fremme på et værksted eller laboratorium, er strengt begrænset. Overskrides de tilladte grænser for det åbne rum, skal væskerne placeres i godkendte brandskabe eller i et særskilt brandteknisk godkendt lagerrum.

Valg af det rette kemikalieskab

Et kemikalieskab er ikke bare et metalskab. Skabets konstruktion skal matche de specifikke stoffers kemiske egenskaber, som fremgår af SDS punkt 7 og faremærkningen i punkt 2.

  1. Brandsikre sikkerhedsskabe (EN 14470-1):

Til opbevaring af brandfarlige væsker og opløsningsmidler skal skabet overholde den europæiske standard DS/EN 14470-1. Skabene klassificeres typisk som Type 30 eller Type 90, hvilket angiver, hvor mange minutter skabet kan modstå en brand og forhindre indholdet i at selvantænde. Skabene har automatisk lukkemekanisme ved temperaturstigninger.

  1. Syre- og baseskabe:

Metalskabe korroderer hurtigt ved opbevaring af syrer og baser. Skabe til disse kemikalier skal være fremstillet af massive kunststoffer (f.eks. polyethylen eller polypropylen) eller være overfladebehandlet med syrefaste belægninger. Mange skabe har adskilte sektioner, så syrer og baser kan holdes fysisk adskilt.

  1. Miljøskabe og giftskabe:

Til generel kemi, giftige stoffer og miljøfarlige produkter anvendes ofte pulverlakerede stålskabe med aflåselige døre og indbyggede spildbakker i bunden. De forhindrer adgang for uvedkommende og sikrer mod lækager.

  1. Ventilation:

Hvis kemikalierne afgiver sundhedsskadelige eller brandbare dampe, skal skabet tilsluttes mekanisk udsugning, der føres til det fri. Alternativt kan et recirkulerende filtreringsskab med overvåget kulfilter anvendes, forudsat at det er godkendt til de specifikke stoffer.

Sammenopbevaring: Forebyg farlige reaktioner

En af de hyppigste kilder til ulykker er ukorrekt sammenopbevaring af uforligelige stoffer. Selvom to stoffer står på hver sin hylde i samme uventilerede skab, kan dampe reagere, eller en utilsigtet lækage kan føre til voldsom varmeudvikling eller dannelse af giftige gasser.

Følg disse grundregler for adskillelse:

Tjekliste: Sikker kemikalieopbevaring i praksis

Brug denne tjekliste til en hurtig gennemgang af jeres kemikalielager:

FAQ

Må syrer og baser stå i det samme skab?

Kun hvis skabet har to helt adskilte, ventilerede kamre med separate spildbakker. Hvis syrer og baser opbevares i samme åbne rum, risikerer du voldsomme reaktioner ved lækage samt accelereret korrosion af emballager og inventar.

Hvor stor skal en spildbakke under kemikalier være?

Tommelfingerreglen i Danmark er, at spildbakken eller bundkarret skal kunne rumme mindst 100 % af rumindholdet af den største opbevarede beholder, eller mindst 10 % af den samlede mængde af opbevarede væsker – alt efter hvad der er størst.

Hvornår er et EN 14470-1 brandsikringsskab et lovkrav?

Når mængden af brandfarlige væsker overskrider de grænser for åben oplagring, som Beredskabsstyrelsens Tekniske Forskrifter fastsætter for det pågældende lokale. EN 14470-1 skabe er typisk påkrævet, når man vil opbevare større mængder brandfarlige væsker direkte i et arbejdsrum uden at etablere et særskilt brandlagerrum.

Skal alle kemikalieskabe have mekanisk udsugning?

Nej, ikke alle. Behovet for ventilation afhænger af stoffernes flygtighed, lugtgrænse og sundhedsfarlighed iht. SDS punkt 7 og den kemiske risikovurdering. Skabe til flygtige opløsningsmidler, koncentrerede syrer og ildelugtende stoffer bør altid være ventileret til det fri.

More guides