FAQ: Alt om sikkerhedsdatablade og reglerne i Danmark

Få klare svar på de vigtigste spørgsmål om sikkerhedsdatablade (SDS). Lær hvad Arbejdstilsynet, REACH og CLP kræver af din virksomhed i hverdagen.

Sikkerhedsdatablade (SDS) er rygraden i virksomhedens kemiske arbejdsmiljø. Uanset om din virksomhed anvender almindelige rengøringsmidler i professionel skala, specialsmøremidler på et værksted eller råvarer i en industriel produktion, stiller lovgivningen strenge krav til håndteringen af kemisk dokumentation.

Reglerne stammer primært fra EU's REACH-forordning (forordning nr. 1907/2006) og CLP-forordningen (forordning nr. 1272/2008), som i Danmark håndhæves tæt af Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste principper og besvarer de mest udbredte spørgsmål om sikkerhedsdatablade.

Hvad er et sikkerhedsdatablad, og hvem har ansvaret?

Et sikkerhedsdatablad er et standardiseret dokument, der indeholder oplysninger om et kemisk stofs eller en blandings egenskaber, farer, håndtering, opbevaring og bortskaffelse samt nødvendige værnemidler og førstehjælpsforanstaltninger.

Ansvaret er todelt:

Leverandøren (producent eller importør): Skal udarbejde og levere et gyldigt sikkerhedsdatablad kvit og frit til professionelle brugere senest ved første levering af et faremærket produkt.
Arbejdsgiveren (modtageren): Skal sikre, at databladet er tilgængeligt for medarbejderne, at det er ajourført, og at oplysningerne danner grundlag for virksomhedens kemiske risikovurdering.

De 16 obligatoriske punkter

Ifølge REACH-forordningens bilag II skal alle sikkerhedsdatablade følge en fast struktur på præcis 16 punkter. Rækkefølgen må ikke ændres:

Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden
Fareidentifikation (CLP-klassificering, piktogrammer, faresætninger)
Sammensætning af / oplysning om indholdsstoffer
Førstehjælpsforanstaltninger
Brandbekæmpelse
Forholdsregler over for udslip ved uheld
Håndtering og opbevaring
Eksponeringskontrol/personlige værnemidler (herunder grænseværdier)
Fysiske og kemiske egenskaber
Stabilitet og reaktivitet
Toksikologiske oplysninger
Miljøoplysninger
Bortskaffelse
Transportoplysninger (ADR/RID m.v.)
Oplysninger om regulering (særlige nationale regler og restriktioner)
Andre oplysninger (f.eks. fulde ordlyd af H- og P-sætninger)

Arbejdstilsynets krav til kemisk risikovurdering

Tidligere krævede Arbejdstilsynet, at arbejdsgivere udarbejdede særskilte skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Disse krav blev forenklet i 2019. I dag er kravet, at virksomheden skal gennemføre en kemisk risikovurdering for alle farlige stoffer og materialer, der anvendes på arbejdspladsen.

Den kemiske risikovurdering skal tage udgangspunkt i oplysningerne fra sikkerhedsdatabladet (særligt punkt 2, 7, 8 og 13) samt de konkrete arbejdsforhold. Risikovurderingen skal sikre, at medarbejderne instrueres effektivt i, hvordan de beskytter sig mod farerne.

Praktisk tjekliste til virksomhedens SDS-håndtering

Brug denne tjekliste til at sikre, at jeres dokumentation lever op til lovens krav:

Er sproget korrekt? Sikkerhedsdatabladet skal være på dansk, hvis produktet anvendes i Danmark.
Er grænseværdierne opdaterede? Kontroller i punkt 8, om de anførte arbejdshygiejniske grænseværdier stemmer overens med Arbejdstilsynets gældende bekendtgørelse om grænseværdier.
Har medarbejderne let adgang? Dokumenterne skal være umiddelbart tilgængelige for de ansatte – enten digitalt via en database eller i papirform på arbejdsstedet.
Indgår SDS i den kemiske risikovurdering? Er det dokumenteret, hvordan produktet håndteres sikkert i jeres specifikke arbejdsprocesser?
Ajourføres listen løbende? Kemikalieoversigten skal revideres jævnligt, så udgåede produkter fjernes, og nye registreres.

Ofte stillede spørgsmål om sikkerhedsdatablade

Hvornår skal et sikkerhedsdatablad opdateres?

Leverandøren har pligt til straks at opdatere sikkerhedsdatabladet, når der fremkommer nye oplysninger om farer, når der indføres nye restriktioner under REACH, eller når en godkendelse tildeles eller afslås. Den opdaterede version skal leveres til alle modtagere, som har fået produktet leveret inden for de seneste 12 måneder.

Må sikkerhedsdatabladet være på engelsk i en dansk virksomhed?

Nej. Ifølge REACH artikel 31, stk. 5, skal sikkerhedsdatabladet leveres på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor stoffet eller blandingen markedsføres. Arbejdstilsynet godkender ikke engelsksprogede datablade til almindelig brug på danske arbejdspladser, medmindre der foreligger en helt særlig dispensation.

Hvad er forskellen på et sikkerhedsdatablad og en arbejdspladsbrugsanvisning (APB)?

Et sikkerhedsdatablad er leverandørens generelle dokumentation for produktets farer. En arbejdspladsbrugsanvisning var en tidligere lovpligtig intern instruktion. Siden 1. juli 2019 er kravet om APB bortfaldet og erstattet af kravet om en kemisk risikovurdering, der vurderer den konkrete anvendelse på jeres arbejdsplads.

Hvor længe skal virksomheden gemme gamle sikkerhedsdatablade?

REACH artikel 36 fastsætter, at information om kemiske stoffer skal opbevares i mindst 10 år efter, at man sidst har fremstillet, importeret, leveret eller anvendt stoffet. Ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer (omfattet af bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko) skal visse oplysninger og eksponeringslister gemmes i op til 40 år.