REACH og CLP i 2025-2026: Nye krav til virksomheder

Få overblik over de seneste og kommende ændringer i REACH og CLP for 2025-2026, og se hvad Arbejdstilsynet og EU kræver af jeres kemihåndtering.

EU's kemikalielovgivning gennemgår i disse år omfattende stramninger som led i Kemikaliestrategien for Bæredygtighed. Både REACH- og CLP-forordningen opdateres med nye krav, som påvirker producenter, importører, distributører og professionelle brugere af kemikalier. I årene 2025 og 2026 træder centrale overgangsregler i kraft, der stiller direkte krav til virksomheders mærkning, sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrug.

I Danmark håndhæves reglerne primært af Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. For danske arbejdspladser betyder det, at kemiske risikovurderinger og SDS-arkiver skal gennemgås og opdateres.

Nye fareklasser i CLP: Hormonforstyrrende, PBT og PMT

Med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/707 blev der tilføjet helt nye fareklasser til CLP-forordningen. Disse klasser dækker stoffer og blandinger med egenskaber, som tidligere ikke var direkte omfattet af specifikke farepiktogrammer:

• ED HH og ED ENV (Hormonforstyrrende stoffer): Opdelt efter virkning på menneskers sundhed eller miljøet (Kategori 1 og Kategori 2).
• PBT og vPvB (Persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer): Kendt fra REACH Annex XIII, men nu integreret direkte som fareklasser under CLP.
• PMT og vPvM (Persistente, mobile og toksiske stoffer): Særligt rettet mod stoffer, der kan spredes i grundvand og drikkevandsressourcer.

Overgangsperioderne for stoffer udløber gradvist i perioden 2025-2026. For stoffer gælder de nye regler fuldt ud fra 1. maj 2025 (for allerede markedsførte stoffer senest 1. november 2026). For blandinger udløber fristerne i 2026 og 2028. Virksomheder vil derfor i 2025 og 2026 modtage en bølge af opdaterede sikkerhedsdatablade (SDS) med nye faresætninger (EUH-sætninger som EUH430, EUH440 mv.).

Revisionen af CLP-forordningen: Emballage, onlinesalg og digital mærkning

Den reviderede CLP-grundforordning (vedtaget i slutningen af 2024 med ikrafttrædelse i 2025-2026) introducerer nye rammer for mærkning og distribution:

• Mindstekrav til skriftstørrelse og læsbarhed: Der fastsættes specifikke krav til tekststørrelse, linjeafstand og kontrast på fareetiketter, så advarsler ikke overses.
• Digital mærkning (fold-out og QR-koder): Tilladelse til at levere visse lovpligtige oplysninger digitalt, forudsat at basale sikkerhedselementer og farepiktogrammer fortsat fremgår fysisk af emballagen.
• Krav ved nethandel: Annoncer og webshops skal tydeligt vise alle relevante fareelementer (faresætninger, piktogrammer, signalord), inden kunden foretager et køb.
• Genopfyldningsstationer (Refill): Specifikke regler for salg af kemiske blandinger i løs vægt for at undgå uheld og forveksling.

REACH: PFAS-restriktioner og mikroplastkrav

Parallelt med CLP fortsætter implementeringen af nye REACH-restriktioner under bilag XVII:

• Mikroplastbegrænsningen: Forordning (EU) 2023/2055 udfases gradvist. I 2025 og 2026 træder overgangsbestemmelser i kraft for specifikke industrielle anvendelser, herunder krav om årlig rapportering til ECHA om udslip og håndtering.
• PFAS-universet: Behandlingen af det omfattende forslag om at begrænse omkring 10.000 PFAS-stoffer (fremsat af Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige) skrider frem i ECHA's videnskabelige komitéer (RAC og SEAC). Virksomheder bør allerede nu kortlægge deres anvendelse af fluorholdige stoffer i smøremidler, belægninger, pakninger og proceskemi med henblik på substitution.

Hvad betyder ændringerne for Arbejdstilsynets krav i Danmark?

I Danmark stiller Arbejdstilsynet klare krav til håndtering af farlig kemi på arbejdspladsen. Når et stof eller en blanding omklassificeres under CLP – eksempelvis som hormonforstyrrende – udløser det direkte arbejdsmiljøkrav:

• Den kemiske risikovurdering: Arbejdsgiveren skal opdatere den kemiske APV. Hvis et produkt nu klassificeres som hormonforstyrrende eller PBT, skal eksponeringen revurderes, og der skal fastlægges nye forebyggende foranstaltninger.
• Substitutionspligt: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal farlige stoffer altid erstattes af mindre farlige stoffer eller metoder, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.
• Instruktion og oplæring: Medarbejdere skal instrueres mundtligt og skriftligt på baggrund af de opdaterede sikkerhedsdatablade og arbejdsprocesser.

Tjekliste: Sådan forbereder virksomheden sig til 2025-2026

1. Gennemgå kemikalielisten: Dan et komplet overblik over alle indkøbte og oplagrede kemiske produkter.
2. Indhent nyeste SDS: Kontakt leverandører for at sikre, at I har seneste version af sikkerhedsdatabladet med opdaterede fareklasser og EUH-sætninger.
3. Identificér stoffer til substitution: Vurder om produkter med ED- eller PFAS-egenskaber kan udfases til fordel for sikrere alternativer.
4. Opdater den kemiske risikovurdering: Registrér nye eksponeringsveje og tilpas de tekniske foranstaltninger (ventilation, værnemidler).
5. Kontrollér etiketter på lageret: Sørg for, at beholdere og intern emballage har korrekt og læsbar mærkning i overensstemmelse med de nye CLP-regler.

FAQ

Hvad er de nye fareklasser under CLP?

De nye fareklasser omfatter hormonforstyrrende stoffer (for menneskers sundhed og miljøet), persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer (PBT), meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer (vPvB), samt persistente, mobile og toksiske stoffer (PMT/vPvM).

Skal virksomheder skifte alle sikkerhedsdatablade ud med det samme?

Nej, leverandørerne opdaterer sikkerhedsdatabladene i takt med de fastsatte overgangsperioder (2025–2028). Modtager I en revideret version, har I dog pligt til straks at implementere oplysningerne i jeres interne kemiske risikovurdering.

Hvad kræver Arbejdstilsynet, hvis et produkt får en ny fareklasse?

Arbejdstilsynet kræver, at arbejdsgiveren genbesøger den kemiske risikovurdering. Det skal undersøges, om stoffet kan substitueres, og det skal sikres, at udsættelsen for medarbejderne minimeres gennem passende tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler.

Gælder reglerne om digital mærkning også for farepiktogrammer?

Nej. Centrale sikkerhedselementer som farepiktogrammer, signalord og primære faresætninger skal fortsat være fysisk trykt direkte på emballagen. Kun supplerende information må flyttes til digitale løsninger såsom QR-koder.