MSDS vs SDS: Forskellen, reglerne og leverandørkrav

Mange bruger stadig betegnelsen MSDS, men i EU og Danmark hedder det officielt SDS. Læs om forskellene, kravene fra REACH og Arbejdstilsynet, samt hvad du skal kræve.

I den daglige kemikaliehåndtering støder man ofte på både forkortelsen MSDS (*Material Safety Data Sheet*) og SDS (*Safety Data Sheet*). Mange bruger begreberne i flæng, men juridisk og praktisk er der væsentlige forskelle. I Danmark og resten af EU er det klassiske MSDS et overstået kapitel. Det officielle og lovpligtige dokument hedder i dag et SDS – på dansk: sikkerhedsdatablad.

Her gennemgår vi, hvorfor formatet ændrede sig, hvilke lovkrav der gælder i Danmark, og hvad du helt konkret skal bede dine leverandører om for at overholde reglerne.

Hvorfor ændrede formatet sig fra MSDS til SDS?

Tidligere havde mange lande og regioner deres egne nationale standarder for, hvordan kemiske datablade skulle opbygges. Et amerikansk MSDS, et tysk Sicherheitsdatenblatt og et ældre dansk leverandørbrugsanvisnings-dokument kunne have vidt forskellig struktur, forskellige fareklasser og modstridende farebeskrivelser for det nøjagtig samme stof.

For at skabe et ensartet, globalt system vedtog FN standarden GHS (*Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals*).

I Den Europæiske Union blev GHS implementeret gennem to centrale regelsæt:

1. CLP-forordningen (EF nr. 1272/2008): Harmoniserede reglerne for klassificering, mærkning og emballering af kemikalier.
2. REACH-forordningen (EF nr. 1907/2006): Fastlagde de specifikke rammer for registrering og videregivelse af sikkerhedsoplysninger, herunder opbygningen af sikkerhedsdatablade (Artikel 31 og Bilag II).

Med overgangen til GHS og REACH blev bogstavet "M" droppet. Dokumentet skiftede navn til SDS for at markere, at der nu var tale om et strengt standardiseret, globalt format frem for lokale varianter.

Hovedforskellene: Hvad adskiller MSDS og SDS?

Forskellen handler ikke kun om navnet; det handler om datakvalitet, ensartethed og juridisk ansvar.

• Fast 16-punkters struktur: Et ældre MSDS kunne indeholde mellem 8 og 16 punkter i varierende rækkefølge. Et SDS skal altid følge en fast, obligatorisk struktur med præcis 16 nummererede punkter i en bestemt rækkefølge iht. REACH Bilag II.
• Standardiserede faresætninger og piktogrammer: MSDS anvendte ofte ældre nationale faresymboler (f.eks. de orange felter med sorte symboler) og R/S-sætninger (risiko- og sikkerhedssætninger). Et SDS anvender CLP-farepiktogrammer (røde romber på hvid bund), signalord (*Fare* eller *Advarsel*) samt standardiserede H- og P-sætninger (*Hazard* og *Precautionary statements*).
• Nyeste opdatering (EU 2020/878): Siden 1. januar 2023 skal alle SDS'er i EU overholde forordning (EU) 2020/878. Dette stiller nye krav om angivelse af UFI-koder i punkt 1.1, detaljer om nanoformer samt specifikke oplysninger om hormonforstyrrende stoffer i punkt 11 og 12.
• Eksponeringsscenarier (eSDS): For farlige stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 10 tons om året, stiller REACH krav om et udvidet sikkerhedsdatablad (eSDS), hvor der er vedhæftet konkrete driftsscenarier for sikker anvendelse.

Hvad siger Arbejdstilsynet og dansk lovgivning?

I Danmark håndhæver Arbejdstilsynet reglerne for kemisk arbejdsmiljø via *Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer*. Som arbejdsgiver er det dit ansvar at have opdaterede sikkerhedsdatablade tilgængelige for alle farlige kemikalier, der anvendes på arbejdspladsen.

To forhold er afgørende i Danmark:

• Sproget skal være dansk: Ifølge REACH artikel 31, stk. 5, skal sikkerhedsdatabladet leveres på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor stoffet markedsføres. Udenlandske MSDS/SDS på engelsk, tysk eller svensk opfylder som udgangspunkt ikke de danske arbejdsmiljøkrav, medmindre der foreligger særlige dispensationer.
• Kemisk risikovurdering: Du skal bruge oplysningerne i SDS'et til at udarbejde virksomhedens lovpligtige kemiske risikovurdering (som erstattede de tidligere arbejdspladsbrugsanvisninger / APB). Uden et opdateret SDS med korrekte grænseværdier for luftforurening (jf. Arbejdstilsynets grænseværdibekendtgørelse) kan du ikke gennemføre en gyldig risikovurdering.

Hvad skal du bede leverandøren om? (Tjekliste)

Hvis du modtager et datablad, der hedder "MSDS", eller som mangler nyere lovpligtige informationer, bør alarmklokkerne ringe. Kontakt leverandøren med denne enkle tjekliste:

• [ ] Efterspørg et SDS – ikke et MSDS: Bed eksplicit om et "Sikkerhedsdatablad udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/878".
• [ ] Kræv dansk sprog: Gør det klart, at leverancen er til det danske marked, og at dokumentet skal foreligge på fejlfrit dansk.
• [ ] Kontroller revisionsdatoen: Tjek punkt 1 eller sidehovedet. Hvis databladet ikke er revideret efter ikrafttrædelsen af forordning 2020/878, er det forældet.
• [ ] Tjek punkt 1.1 for UFI-kode: Ved kemiske blandinger, der er klassificeret som sundheds- eller fysisk farlige for forbrugere eller professionelle brugere, skal der som udgangspunkt være angivet en UFI-kode (*Unique Formula Identifier*).
• [ ] Kontroller punkt 8 for danske grænseværdier: Sørg for, at punkt 8 indeholder de gældende danske administrative grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet, ikke blot tyske (MAK) eller amerikanske (OSHA/ACGIH) værdier.

FAQ

Er det ulovligt at have et gammelt MSDS liggende?

Ja, hvis du anvender et kemikalie på arbejdspladsen og kun har et forældet MSDS i stedet for et gyldigt SDS, overtræder du reglerne i REACH og Arbejdstilsynets bekendtgørelser. Tilsynet kan udstede påbud ved kontrolbesøg.

Må jeg selv oversætte et udenlandsk SDS til dansk?

Som virksomhed er det leverandørens eller importørens juridiske pligt at levere et dansk SDS kvit og frit. Hvis du selv importerer kemikaliet fra et land uden for EU, overtager du importøransvaret og har dermed pligt til selv at udarbejde et dansk SDS.

Hvad er forskellen på et SDS og en kemisk risikovurdering?

Et SDS er leverandørens generelle tekniske og sikkerhedsmæssige beskrivelse af stoffet. En kemisk risikovurdering er din virksomheds egen vurdering af, hvordan kemikaliet helt konkret håndteres og opbevares hos jer i det daglige arbejde.

Hvor hurtigt skal en leverandør levere en opdateret version?

Leverandøren skal sende en opdateret version af sikkerhedsdatabladet til alle modtagere, som har fået leveret stoffet inden for de seneste 12 måneder, så snart der foreligger nye oplysninger om farer eller nye risikostyringsforanstaltninger.