Kemisk risikovurdering trin for trin med dit SDS

Lær hvordan du udarbejder en lovpligtig kemisk risikovurdering efter Arbejdstilsynets regler med udgangspunkt i leverandørens sikkerhedsdatablad.

Enhver dansk virksomhed, der anvender farlige stoffer og materialer, skal gennemføre en kemisk risikovurdering som en integreret del af arbejdspladsvurderingen (APV). Arbejdstilsynets regler stiller klare krav om, at arbejdsgiveren vurderer farerne og planlægger arbejdet, så medarbejderne ikke udsættes for unødig påvirkning. Udgangspunktet for denne vurdering er leverandørens sikkerhedsdatablad (SDS).

Sikkerhedsdatabladet beskriver stoffets iboende egenskaber i en standardiseret form med 16 punkter efter REACH- og CLP-forordningerne. En risikovurdering handler om at sammenholde disse data med de faktiske forhold på arbejdspladsen: Hvor meget bruges der, hvordan håndteres det, og hvem kan blive eksponeret?

Lovgrundlag: Fra APB til kemisk risikovurdering

Tidligere krævede Arbejdstilsynet en selvstændig skriftlig arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for hvert produkt. Dette krav blev afskaffet til fordel for et enklere, men funktionelt system: Den kemiske risikovurdering.

Vurderingen skal altid indeholde fem lovpligtige elementer:

  1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber.
  2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed.
  3. Omstændighederne ved arbejdet, herunder mængden.
  4. Virkningen af forebyggende foranstaltninger.
  5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser eller arbejdsulykker.

Trin 1: Gennemgå sikkerhedsdatabladets nøglepunkter

Første skridt er at sikre, at virksomheden råder over et opdateret, dansk sikkerhedsdatablad. Herefter udtrækkes de relevante oplysninger:

Trin 2: Kortlæg de faktiske arbejdsforhold

Et kemikalie udgør sjældent samme risiko i et lukket rørsystem som ved manuel omhældning eller sprøjtepåføring. Kortlægningen skal belyse:

Trin 3: Vurder risiko og anvend STOP-princippet

Når fare og eksponering er holdt op mod hinanden, fastlægges de nødvendige foranstaltninger. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal forebyggelsen altid følge STOP-princippet i prioriteret rækkefølge:

  1. Substituer (S): Kan stoffet udskiftes med et ufarligt eller mindre farligt alternativ? (Lovpligtig substitutionspligt ifølge Arbejdstilsynet).
  2. Tekniske foranstaltninger (T): Lukket procesanlæg, procesudsugning eller punktudsug med kontrolalarm.
  3. Organisatoriske foranstaltninger (O): Begræns adgangen for uvedkommende, forkort arbejdstiden med stoffet, og sørg for god orden.
  4. Personlige værnemidler (P): Handsker, sikkerhedsbriller og åndedrætsværn er altid den sidste barriere – aldrig den primære løsning.

Trin 4: Dokumenter beredskab og affaldshåndtering

Risikovurderingen skal også tage højde for uheld og spild. Hent information fra sikkerhedsdatabladet om:

Trin 5: Oplæring og skriftlig instruktion

En risikovurdering har ingen værdi, hvis den kun eksisterer i en mappe. Arbejdsgiveren har pligt til at instruere og oplære medarbejderne i risiciene og de korrekte arbejdsmetoder.

Hvis arbejdet medfører en særlig risiko (f.eks. ved arbejde med kræftfremkaldende stoffer, arbejde i lukkede rum eller komplicerede procedurer), skal instruktionen foreligge skriftligt og være let tilgængelig for de ansatte.

Tjekliste til kemisk risikovurdering

FAQ

Er arbejdspladsbrugsanvisningen (APB) helt afskaffet i Danmark?

Ja. Siden 1. juli 2019 kræver Arbejdstilsynet ikke længere særskilte fysiske arbejdspladsbrugsanvisninger. I stedet skal virksomheder integrere den kemiske risikovurdering i den generelle APV og sørge for mundtlig og/eller skriftlig instruktion af medarbejderne.

Hvor ofte skal den kemiske risikovurdering revideres?

Den kemiske risikovurdering skal revideres mindst hvert tredje år i forbindelse med APV'en. Den skal dog opdateres straks, hvis der sker ændringer i arbejdsmetoder, mængder, produkter eller hvis der modtages et opdateret sikkerhedsdatablad med nye fareoplysninger.

Hvilke punkter i sikkerhedsdatabladet er vigtigst for risikovurderingen?

Punkt 2 (fareidentifikation), punkt 8 (eksponeringskontrol og personlige værnemidler) samt punkt 11 (toksikologiske oplysninger) danner kernen. For nødberedskab og affald er punkt 4, 6 og 13 afgørende.

Skal der laves en risikovurdering for almindelige rengøringsmidler?

Hvis et rengøringsmiddel er klassificeret som farligt (bærer et CLP-farepiktogram) eller indeholder stoffer med en grænseværdi, er det omfattet af kravet om kemisk risikovurdering. For simple, lavrisikoprodukter kan vurderingen dog gøres kort og overskuelig.

More guides