Hvem har ansvaret for sikkerhedsdatabladet? Regler og pligter

Forstå ansvarsfordelingen mellem leverandør, arbejdsgiver og medarbejder i forhold til sikkerhedsdatablade efter REACH og Arbejdstilsynets regler.

Når farlig kemi håndteres på en arbejdsplads, opstår der ofte tvivl om, hvem der egentlig bærer ansvaret for sikkerhedsdatabladet (SDS). Er det producenten, der fremstiller stoffet, arbejdsgiveren, der køber det, eller den ansatte, som arbejder med det i det daglige?

Svaret er, at ansvaret er delt i en sammenhængende kæde, hvor hver part har specifikke juridiske pligter fastlagt i EU's REACH-forordning samt de danske arbejdsmiljøregler fra Arbejdstilsynet.

Leverandørens ansvar: Udarbejdelse og levering

I henhold til REACH-forordningens artikel 31 påhviler det leverandøren – hvad enten der er tale om en producent, importør eller forhandler – at sikre, at kunden modtager et korrekt og fyldestgørende sikkerhedsdatablad.

Leverandørens vigtigste forpligtelser omfatter:

Gratis levering: Sikkerhedsdatabladet skal leveres gratis på papir eller elektronisk (f.eks. som PDF) senest ved første levering af det farlige produkt.
Dansk sprog: Når et kemisk produkt markedsføres i Danmark, skal sikkerhedsdatabladet være affattet på fejlfrit dansk. Det er ikke lovligt udelukkende at udlevere en engelsk eller tysk version.
Løbende opdatering: Hvis der fremkommer ny viden om farer eller ændringer i klassificeringen (CLP), skal leverandøren opdatere databladet og uopfordret sende den reviderede udgave til alle kunder, der har købt produktet inden for de seneste 12 måneder.
Korrekt format: Databladet skal følge kravene i REACH bilag II med de obligatoriske 16 punkter.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er tilstrækkeligt for en leverandør blot at henvise kunden til en åben hjemmeside, medmindre kunden aktivt har accepteret denne form for fremsendelse, eller filen tilsendes direkte.

Arbejdsgiverens ansvar: Tilgængelighed og kemisk risikovurdering

Hvor leverandøren har ansvaret for at levere dokumentet, har arbejdsgiveren det fulde ansvar for, hvad der sker med oplysningerne på arbejdspladsen. Arbejdstilsynet stiller strenge krav til arbejdsgiverens håndtering af farlige stoffer og materialer.

Arbejdsgiverens centrale forpligtelser er:

Indhentning og opbevaring: Arbejdsgiveren skal sikre, at virksomheden rent faktisk modtager og arkiverer sikkerhedsdatablade for alle anvendte kemikalier, der kræver det.
Umiddelbar tilgængelighed: Sikkerhedsdatabladene skal være let tilgængelige for de medarbejdere, der arbejder med eller kan blive udsat for produkterne. Det kan være i ringbind eller via et digitalt system, så længe de ansatte har ubesværet adgang uden barrierer i arbejdstiden.
Kemisk risikovurdering (KRV): Arbejdsgiveren kan ikke nøjes med at lægge sikkerhedsdatabladet i en mappe. Oplysningerne fra databladet skal danne grundlag for den lovpligtige kemiske risikovurdering. Her vurderes det konkrete arbejde, ventilation, mængder, udsættelsestid og nødvendige værnemidler.
Instruktion og oplæring: Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte modtager grundig instruktion i, hvordan stofferne håndteres sikkert, herunder hvad der skal gøres i tilfælde af uheld, brand eller spild.

Medarbejderens rolle: Efterlevelse og medansvar

Den enkelte medarbejder har ikke ansvaret for at udarbejde eller indhente sikkerhedsdatablade, men har ifølge arbejdsmiljøloven en klar pligt til at medvirke til, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Medarbejderens pligter indebærer:

Følge instruktionerne: At anvende de foreskrevne arbejdsprocesser og sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i den kemiske risikovurdering og baseret på sikkerhedsdatabladet.
Bruge værnemidler: Konsekvent at bære de personlige værnemidler (f.eks. handsker, øjenværn eller åndedrætsværn), som arbejdsgiveren har anvist.
Orientere sig: Sætte sig ind i risiciene ved de stoffer, man arbejder med, herunder kende placeringen af sikkerhedsdatablade og nødudstyr (f.eks. øjenskyl).
Melde fejl og mangler: Give besked til arbejdsgiver, arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis et produkt mangler mærkning, hvis ventilationen svigter, eller hvis et sikkerhedsdatablad ikke er tilgængeligt.

Praktisk tjekliste til kemistyring

Brug denne tjekliste til at afstemme ansvaret i virksomhedens daglige drift:

[ ] Indkøb: Kræves der automatisk et opdateret, dansk sikkerhedsdatablad ved bestilling af nye kemiske produkter?
[ ] Modtagelse: Kontrolleres det ved varemodtagelse, at emballagens CLP-faremærkning stemmer overens med sikkerhedsdatabladet?
[ ] Opbevaring: Ligger alle sikkerhedsdatablade samlet, opdateret og let tilgængeligt for alle berørte medarbejdere?
[ ] Risikovurdering: Er der udarbejdet en konkret kemisk risikovurdering (KRV) for arbejdsprocessen baseret på SDS-oplysningerne?
[ ] Instruktion: Er medarbejderne mundtligt instrueret i risici, forholdsregler og brug af værnemidler?

FAQ

Hvad gør vi, hvis leverandøren ikke sender et sikkerhedsdatablad?

Arbejdsgiveren har pligt til aktivt at rykke leverandøren for dokumentet. Det er ikke lovligt at tage et faremærket produkt i brug på arbejdspladsen, før det nødvendige datablad er modtaget og den kemiske risikovurdering er gennemført.

Må sikkerhedsdatabladet være på engelsk i en dansk virksomhed?

Nej. Ifølge REACH artikel 31, stk. 5, skal sikkerhedsdatabladet foreligge på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor stoffet markedsføres. I Danmark skal det derfor altid være på dansk, uanset om de ansatte forstår engelsk.

Hvor ofte skal et sikkerhedsdatablad fornys?

Der findes ingen fast udløbsdato i loven (f.eks. hvert 3. år). Et sikkerhedsdatablad er gyldigt, så længe oplysningerne er korrekte i henhold til gældende lovgivning. Leverandøren skal dog opdatere det straks, hvis der kommer ny viden om farer eller ændringer i REACH- og CLP-reglerne.

Er en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) stadig et lovkrav?

Nej, kravet om den klassiske skriftlige arbejdspladsbrugsanvisning (APB) blev afskaffet af Arbejdstilsynet i 2019. Det er i dag erstattet af kravet om en procesorienteret kemisk risikovurdering (KRV), som integreres i virksomhedens APV.